Venskab i parforholdet.

Et andet fænomen i parforholdet er venskabet. Det at det bliver en årsag til at skilles, vi var bare venner til sidst. Ja men er venskab da ikke enormt vigtigt? Jeg tænker, at venner ved vi vel hvor vi har og vi kan regne og stole på venner, så hvorfor bliver det sat til noget som ikke værdifuldt i et parforhold der er i opbrud? Det er vel ikke venskabet der er noget galt med, men i det ligger der jo, at romantikken og det seksuelle og måske alle følelserne er udelukkede.
Det er vel når vi er konfliktsky og passer så meget på os selv og vi tilbage vælger at tage fat i trygheden og mageligheden at vores følelsesliv falder i dvale. Så venskab er vel et vigtigt skab i parforholdets køkken, men det kan ikke stå alene. Venskab må vel være en fin bundramme i et parforhold, men som i et hvert venskab bygger venskabet på en vis fortrolighed og her ryger der noget ud af det venskab der skulle ligge i parforholdet. Jeg kunne være fristet af at sige at lågen til et venskab er åbenhed og ærlighed og i det har vi fat i noget der åbner op for mere end venskab i et parforhold. For er jeg åben og ærlig i mit parforhold, både over for mig selv og for min partner, så vil jeg også udtrykke mine behov for kærlighed og seksualitet, fornyelse og dialog om at samlivet skal være levende.
Så venskab i ægteskabet er ikke så ringe, men alene holder det ikke og det venskab der oftest hentydes til når det er det afsluttende kapitel i et forhold, så kan et venskab heller ikke holde uden at dyrke det som er vigtigt for et venskab.